Hvordan passion og perspektiv bringer sproget til live

Redaktørens note: Som en del af Smartlings Move the World with Words-kampagne rejser vi over hele kloden for at skabe en billedserie om ti af vores freelanceoversættere. Vi vil gerne give dig et indblik i deres hverdag, og dele deres tanker om sprog og kommunikation i den digitale tidsalder. Vi er gået sammen med fotograf/skribent Elisabeth Brentano for at fange disse geniale oversættere i deres rette element, og vores anden profil er på Oana, som bor i en lille by nær Toulouse, Frankrig.

Efter at have nydt de første par dage af foråret i det nordlige Spanien, lander jeg i det sydlige Frankrig for at interviewe endnu en oversætter, som har valgt at leve af nettet. Præcis to sekunder efter at have stukket nøglen i tændingen på min lejebil, bemærker jeg gearskiftet og himler med øjnene. Frankrig er nok ikke stedet, hvor man skal lære at betjene en manuel gearkasse, så jeg går ærgerligt tilbage til disken og beder om et automatisk køretøj. Når jeg er skiftet til noget, jeg kan køre, synkroniserer jeg rutevejledningen og min playliste og kører på vejen. Jeg er overrasket over, hvor let denne tur havde været indtil videre, og det er alt sammen takket være teknologi. Hvis jeg ikke havde en smartphone, ville jeg så føle mig tryg ved at møde syv fremmede i seks lande på tre en halv uge? Jeg har samlet masser af passtempler i det sidste årti, men en tur som denne ville være utrolig skræmmende uden hjælp fra onlinekort og oversættelsesapps.

Gem til en e-mail og et par WhatsApp-beskeder, der tyder på, at vi tager på en kort vandretur, jeg ved absolut intet om Oana. Vi mødes hos hende, så vi kan samkørsel til stihovedet, og jeg får en hurtig rundtur i hendes beskedne landsted. Oana har en lille dam ved siden af indkørslen, og da jeg træder ind på hendes dæk, undskylder hun voldsomt, da nogle af panelerne er ved at blive udskiftet. Jeg er dog ikke opmærksom på brædderne under mine fødder, for i det fjerne er en mur af sneklædte tinder. "Vi tager den vej senere," siger Oana, da hun bemærker, at jeg stirrer på Pyrenæerne. Men først te. Efterhånden som vi lærer hinanden at kende, indser jeg, at Oana ligner mig meget. Hun er stærk og selvstændig, men hun har en følsom side. Hun elsker at rejse, og hun er ekstremt drevet. Hun taler rumænsk, fransk og engelsk, og hun er i gang med at lære spansk. "Jo mere jeg opdager Spanien, jo mere elsker jeg det," siger hun, og hun lyser op, da jeg viser hende et par af mine billeder fra Asturien. Da hun kun er et par timer fra grænsen og elsker roadtrips, giver det perfekt mening.

Jeg spørger, hvordan hun lærer spansk, og forventer, at hun nævner en form for onlinekursus. "I stedet for at lære af bøger og være mere eller mindre flydende, når jeg sætter mine ben der, gør jeg det omvendt," fortæller hun. "Ingen hastværk, intet pres, men fordybelse. Jeg vil ikke helt modstå at holde mig væk fra lærebøger, men jeg planlægger at bruge mere tid i Spanien i den nærmeste fremtid, og jeg elsker oplevelsen af at lære sproget, mens jeg bor blandt de lokale." Det bliver tydeligt, at hun føler den samme intense passion for sprog, som jeg gør for naturfotografering, og hun hjælper mig også med at se det kunstneriske element, der er involveret i oversættelse. Oana er fra Rumænien, og hendes forældre opfordrede hende til at begynde at tage fransk, da hun kun var seks år gammel. Hun begyndte at lære engelsk, da hun var 11, og i en alder af 13 vidste hun, at hun ville være oversætter. Hun har gjort dette professionelt i 20 år, og hun har et imponerende udvalg af kunder.

Vi hopper ind i hendes bil, og kort efter at have forladt hendes lille by, er vi på en ensporet vej i en endnu mindre by. Pyrenæernes tinder bliver større, og solen begynder at kaste et gyldent skær på alt fra træerne til den revnede asfalt. "En af de bedste ting ved sprog og oversættelse er at se, opfatte og forstå verden gennem andre nationers øjne," forklarer hun, mens hun ekspert navigerer i vejens kurver. "At oversætte betyder at gøre kommunikationen lettere for alle. At dyrke skønhed og klarhed og bringe mennesker sammen, mens man roser mangfoldigheden." Så dropper hun denne linje fra Günter Grass: "Oversættelse er det, der forvandler alt, så intet ændrer sig." Da jeg reciterer det tilbage til hende, begynder alt at give mening. "Nogle mennesker beskriver oversættelse som det billede, du får, når du sætter din kildetekst foran et spejl," tilføjer Oana. "Jeg kan nogle gange godt lide at forestille mig det som ekkoet af din stemme i en smuk dal i bjergene."

Blot 50 minutter efter at have forladt hendes hjem, ankommer vi til en lille sø i bjergene. Snesmeltningen har skabt snesevis af vandfald, og solen skinner på vandet. Ahh, fordelene ved at arbejde eksternt og sætte din egen tidsplan. Oana siger, at meget af hendes rejseinspiration kommer fra hendes job, da hun oversætter for Smartlings gæstfrihed og rejsekunder. "Min sidste tur var til Andalusien [Spanien], og den havde været på min liste i et stykke tid, men det var faktisk et europæisk jernbaneselskabs projekt, jeg arbejdede på, som fik mig til at beslutte mig for at booke den rejse. Når du bruger dage på at finde de perfekte ord til lokkende beskrivelser af byer, landskaber og aktiviteter, har du allerede rejst på en måde, og det giver dig lyst til at gøre det for alvor. Jeg tror, at oversættelse, ligesom enhver anden form for rejser, åbner nye perspektiver, skubber horisonten længere og længere væk og giver dig mere frihed." Hvad angår selve Smartling-platformen, er den pålidelig, intuitiv, og den sparer hende for meget tid. "Jo mere perspektiv du får, jo bedre," tilføjer Oana og henviser til den visuelle kontekstfunktion. "Lad os sige det sådan: i det virkelige liv, når nogen spørger: 'Hvordan siger man dette ord på fransk?' Jeg beder ofte om kontekst eller et eksempel på ordet i en sætning. Når jeg ser et forvirret blik på deres ansigt, forklarer jeg, at du kan oversætte det ene ord med to eller tre eller endda fem forskellige ord, afhængigt af hvad du henviser til. Og det samme er tilfældet, når jeg oversætter tekst på en computer."

Når jeg spørger om hendes tanker om automatiseret oversættelse, siger hun, at der er fordele og ulemper. "Nogle af de automatiserede systemer lærer hurtigt, men hvor kreativ kan du være uden nogen følelser?" Teknologi gør meget af hendes daglige arbejde muligt, men det er hendes opmærksomhed på detaljer og talent for sprogets kunst, der gør hende til en ekspert i sit håndværk. Og selvfølgelig er hun ekstraordinært begavet. "At oversætte handler ikke om at erstatte et ord med et andet," fortsætter hun. "Oversættere er ikke ordbøger, og det at tale to eller flere sprog flydende kvalificerer dig ikke nødvendigvis til oversættelse. Det er meget hårdt arbejde, færdigheder, noget talent og helt sikkert passion." Oana udfører nogle gange pro bono-arbejde for nonprofitorganisationer, og hun påtager sig også oversættelsesprojekter bare for sjov. Når hun får en pause i sin tidsplan, vil hun oversætte Nine Inch Nails-klassikeren, "Big Man with a Big Gun", for sin veninde, som er medlem af det rumænske rockband, Partizan.

Vi tager til et lokalt spisested til middag og snakker om alt fra forhold til afsked med vores elskede kæledyr. Jeg finder det meget nemt at kommunikere med Oana, og jeg føler, at jeg har kendt hende i årevis. Jeg vender tilbage omkring kl. 07.00 den følgende morgen for at tage et par billeder af hendes arbejdsplads – og se morgenlyset på bjergene. I modsætning til Oana nyder jeg ikke at stå ud af sengen ved daggry, men heldigvis deler vi en gensidig kærlighed til kaffe. Oana elsker, hvor tæt hun er på Pyrenæerne, og selvom hun ikke er på sporet, finder hun stadig en måde at værdsætte dem. "Jeg tænder min bærbare computer, laver kaffe, starter pejsen, og jeg gør mit bedste for ikke at gå glip af solopgangen," siger hun om sin rutine, når hun er hjemme. "Jeg ser lyset bevæge sig hen over bjergene og lytter til fuglene synge, og jeg mærker, at naturen langsomt vågner. Og det giver mig sammen med kaffe den energi, jeg skal bruge til dagen.«

Efter endnu en kop kaffe gør jeg mig klar til at tage til Clermont l'Herault, hvor jeg skal interviewe den næste oversætter. Inden jeg tager afsted, går det op for mig, at jeg skal have benzin, og jeg tjekkede ikke med udlejningsfirmaet for at se, hvilken type brændstof min bil tager. En ven fortalte mig engang en skrækhistorie om, hvordan hun ved et uheld puttede blyfrit i et dieselkøretøj i Italien, og jeg er en smule bekymret for, at jeg kan begå den samme fejl. Der skal være et flueben ud for enten "diesel" eller "gas" boksen på min lejeaftale, men begge er tomme. Interessant nok er min bils manual på fransk og kun fransk. Oana skimmer siderne igennem for mig, men hun kan ikke finde en note om brændstof. Vi tjekker så gasdækslet, som har et lille tryk om "sans plomb" med et par tal og bogstaver. "Aha!" Oana fortæller mig, at det betyder blyfri E10-gas, og at diesel er "gazoil", for at undgå enhver forvirring ved pumpen.

Da jeg drejer ind på hovedstrækningen og begiver mig ud af Oanas charmerende lille by, har jeg et stort smil på læben. Og det er ikke kun på grund af min høje koffein eller dugdråberne, der funkler på græsset. Det er fordi jeg ikke kan lade være med at tænke på alt det hun har delt med mig i de sidste 24 timer. Selvom folk ikke taler et andet sprog flydende, kan de bestemt forholde sig til at bruge passion, udtryk og kontekst til at kommunikere og forbinde. Teknologien gør det muligt for os at udforske nyt territorium med den samme selvtillid, som vi måske engang havde reserveret kun til velkendte steder, men vi skal huske hænderne, hjernerne og hjerterne bag det hele.