Fire tendenser, der driver behovet for en global indholdsstrategi

Oversættelse kræver en dyb forståelse af både grammatik og kultur. Oversættere skal kende reglerne for et sprog såvel som vanerne hos de mennesker, der taler det.

Og selv for de mest erfarne fagfolk er forvirring og frustration velkendte følelser.

Nogle af de mest almindelige udfordringer ved oversættelse omfatter:

Sprogstruktur

Hvert sprog sidder i en defineret struktur med sine egne aftalte regler. Kompleksiteten og singulariteten af denne ramme hænger direkte sammen med vanskeligheden ved oversættelse.

En simpel sætning på engelsk har et emne, verbum og objekt - i den rækkefølge. For eksempel "hun spiser pizza." Men ikke alle sprog deler denne struktur. Farsi følger typisk en sekvens af subjekt, derefter objekt og derefter verbum. Og på arabisk bliver subjektspronominer faktisk en del af selve verbet.

Som følge heraf er oversættere ofte nødt til at tilføje, fjerne og omarrangere kildeord for effektivt at kommunikere på målsproget.

Idiomer og udtryk

Idiomatiske udtryk forklarer noget ved hjælp af unikke eksempler eller talemåder. Og vigtigst af alt, betydningen af disse ejendommelige sætninger kan ikke forudsiges af de bogstavelige definitioner af de ord, den indeholder.

Mange sprogprofessionelle insisterer på, at idiomer er de sværeste ting at oversætte. Faktisk citeres idiomer rutinemæssigt som et problem , som maskinoversættelsesmaskiner aldrig helt vil løse.

Ideelt set bør udgivere forsøge at begrænse antallet af idiomatiske udtryk indeholdt i indhold, de håber at oversætte. Men hvis de insisterer på at beholde disse potentielt forvirrende sætninger, skal kulturel fortrolighed være en prioritet ved rekruttering af oversættere.

Sammensatte Ord

Sammensatte ord dannes ved at kombinere to eller flere ord sammen, men den overordnede betydning af det sammensatte ord afspejler muligvis ikke betydningen af dets bestanddele. Det er normalt bedst at tænke på dem i form af tre separate grupper.

Den første gruppe af sammensatte ord betyder præcis, hvad de siger. "Airport", "crosswalk" og "seashore," er alle velkendte eksempler.

Den anden gruppe af sammensatte ord betyder kun halvdelen af, hvad de siger - i det mindste i bogstavelig forstand. Mens en "bogorm" kan nyde at grave sig ned i en god historie, bliver disse ivrige læsere ikke pludselig en hvirvelløse art i processen.

Den tredje gruppe af sammensatte ord har betydninger, der ikke har noget at gøre med betydningen af de enkelte involverede ord. For eksempel refererer den engelske "deadline" til det sidste acceptable tidspunkt for at modtage eller levere noget. Det har intet med døden eller en streg at gøre. Og en "sommerfugl" er hverken en flue eller smør.

Manglende navne

Et sprog har muligvis ikke et nøjagtigt match for en bestemt handling eller objekt, der findes på et andet sprog.

På amerikansk engelsk, for eksempel, har nogle husejere, hvad de beskriver som et "gæsteværelse". Det er simpelthen et rum, hvor deres inviterede gæster kan sove for natten.

Dette koncept er også almindeligt på andre sprog, men udtrykkes ofte helt anderledes. Grækerne beskriver det med det enkelte ord "ksnona", mens deres italienske naboer i stedet anvender en sætning på tre ord "camera per gliospiti".

To-ords verber

Nogle gange vil et verbum og en præposition få en separat, specifik betydning, når de bruges sammen. To-ords verber er almindelige i uformelt engelsk. "Se op", "tæt på", "fyld ud", "hold kæft", "bring op", "bræk ned" og "bræk ind" er hverdagseksempler.

I mange tilfælde er det dog hverken nødvendigt eller passende at oversætte præpositionen separat.

Flere betydninger

Det samme ord kan betyde flere ting afhængigt af, hvor det er placeret, og hvordan det bruges i en sætning. Dette fænomen følger typisk et af to mønstre.

Der er homonymer (dvs Skaler fisken, før den vejes på vægten), som ser ud og lyder ens, men er defineret forskelligt.

Og så er der heteronymer (dvs Jeg kørte ned ad den blæsende vej på en blæsende dag), som ligner hinanden, men er defineret og udtalt anderledes.

Sarkasme

Sarkasme er en skarp, bitter eller skærende udtryksstil, der normalt betyder det modsatte af dens bogstavelige frasering. Sarkasme mister ofte sin mening, når den oversættes ord-for-ord til et andet sprog og kan ofte forårsage uheldige misforståelser.

Ideelt set ville en udgiver fjerne sarkasme fra kildeteksten før oversættelse.

Men i tilfælde, hvor denne stil er central for indholdskravene, bør udgiveren udtrykkeligt understrege sarkastiske passager. På den måde vil oversættere have en chance for at undgå bogstavelige misforståelser og foreslå et lokalt formsprog, der måske fungerer bedre på målsproget.